Repli Support · Funktioner

Alt, et kundeserviceteam på en webshop har brug for

En fælles indbakke, AI der kender jeres ordrer og regler, og værktøjer til at handle på det – samlet ét sted.

Indbakke

Mail og chat samlet i tråde

Systemet læser jeres indbakke og Sendt-mappe via IMAP og samler mails i tråde pr. kunde og emne. Chats fra webshoppen ligger i samme indbakke, mærket Chat.

  • Fanerne Afventer svar, Besvaret, Lukket, Alle og Andet
  • Filtrér på Mail eller Chat, på tildeling og med fritekstsøgning
  • Emner og humør (fx “Sur”) sættes automatisk – og kan rettes
  • Massehandlinger: luk, besvaret, følg op, tildel og emne på op til 100 sager
  • Læg kundens mails om samme sag sammen til én samtale – og følg op på en bestemt dag
  • Nyhedsbreve, autosvar og systemmails sorteres fra under Andet
Indbakken med fanen Afventer svar
AI-udkast

Udkast med ordredata fra Shopify

Claude fra Anthropic læser samtalen og slår selv op i Shopify: kundens ordrer, ordrenumre nævnt i mailen, tracking og produkter med lager. Svaret skrives i jeres tone med jeres signatur.

  • “AI'en tjekkede” viser opslagene, og en note fortæller, hvad I skal vide
  • Instruér AI'en med én sætning og få et nyt udkast
  • AI'en deler ikke oplysninger fra en ordre, hvis e-mailen ikke passer til kunden
  • Kundemails behandles som data – AI'en følger ikke instruktioner i en mail
Et AI-udkast med opslag i Shopify og kundens ordre i højre side
Vidensbase og læring

AI'en lærer jeres regler – og jeres rettelser

Vidensbasen er det, AI'en skal vide om butikken. Retter I udkastene på samme måde flere gange, foreslår den selv en ændring til vidensbasen, som I kan godkende.

  • Skabeloner til returret, levering, reklamation, ombytning, kontakt og kompensation
  • Produktkatalog fra Shopify med søgning på ord – og på betydning med Voyage AI
  • Valgfrit: tidligere svar som anonymiserede eksempler på tone og fremgangsmåde
Vidensbasen med et forslag fra AI'en øverst
Ordreændringer og kompensation

Fra “kan I ændre adressen?” til ændret ordre

AI'en kan foreslå ordreændringer – både fra mail og i chatten. Fra mail godkender en medarbejder altid; i chatten bestemmer I pr. type, om det sker automatisk, skal godkendes eller slet ikke må.

  • Leveringsadresse, telefon, annullering før afsendelse og bytte af variant
  • Refundering og rabatkoder – kun når en regel i vidensbasen giver grundlag
  • Beløbsgrænser, højst én kompensation pr. ordre og en log over alt
AI'en foreslår at refundere 899 kr. – godkend med Udfør og send svar
Autopilot

Automatiske svar – kun hvor I har valgt det

For hvert emne vælger I: ingen AI-udkast, AI-udkast som I sender, eller autopilot. Autopilot sender efter en pause, så I kan nå at se og stoppe svaret.

  • Tjekliste: autopilot kører kun, når mail, Shopify, AI og vidensbase er i orden
  • Stikprøver, loft pr. time og døgn og højst ét svar i træk pr. samtale som standard
  • Klager, RMA, salg og “Andet” kan aldrig køre på autopilot
  • Nødbremse for alle brugere, og autopilot stopper selv ved gentagne fejl
Autopilot med status, tjekliste og kø
RMA-sager

Reklamationer med billeder, lager og økonomi

Opret en RMA-sag fra kundens mail med ét klik. Kundens billeder og videoer fra alle mails samles i sagen, og AI'en vurderer skaden og foreslår en afgørelse – I bestemmer.

  • AI'en ser på billederne: årsag, skade, og om varen kan sælges igen
  • Lager og leveringstid fra Shopify: send en ny med det samme, eller bestil hjem først
  • Hvad hver løsning koster med fragt, kostpris og returfragt – og om retur kan svare sig
  • Send ny vare til 0 kr., refundér eller giv afslag – og AI'en skriver svaret
  • Statistik over produkter, årsager og udgifter
RMA-statistikken med sager, udgift, behandlingstid og produkterne med flest reklamationer
Team

Bygget til flere medarbejdere

Hver bruger har sit eget login og en rolle. Systemet holder styr på, hvem der arbejder på hvad – og stopper dobbelte svar.

  • Administrator eller medarbejder
  • “Kigger på sagen” og “skriver…” i realtid
  • Advarsel med kollegaens svar, hvis nogen har svaret imens – og en lås mod samtidige afsendelser
  • Tildeling med filtrene Mine, Ikke tildelt eller en kollega
Brugere med roller
Statistik og testsæt

Mål kvaliteten – og test før I ændrer

Statistikken viser, hvordan svarene bliver til, og hvor godt AI'en rammer pr. emne. Testsættet kører AI'en igennem jeres egne besvarede sager, før og efter I ændrer noget.

  • Andel AI-udkast sendt uændret, median svartid og “kunden skrev igen”
  • De seneste 8 uger fordelt på autopilot, AI-udkast og manuelle svar
  • Testsæt med op til 60 af jeres egne sager – sender aldrig noget
Statistik for de sidste 30 dage

Og alt det små, der gør hverdagen nemmere

Svar fra jeres egen adresse

Svar sendes via jeres mailserver og ligger i Sendt. Kundens mail kan citeres under svaret som i et almindeligt mailprogram.

Vedhæftninger

Billeder og pakkelabels (PDF) trækkes ind i svaret. Kundens vedhæftede filer åbnes direkte fra mailkontoen.

Kundeoverblik

Under Kunder står al kommunikation med kunden og kundens ordrer fra Shopify samlet.

Automatisk hentning

Nye mails hentes og får udkast automatisk – I kan altid trykke “Hent nye mails” selv.

Ret stavefejl

Retter kun stavning, grammatik og tegnsætning – resten af teksten bliver stående.

Slet kundens data

Beder en kunde om sletning, fjerner I kundens eksempler, testsager og e-mail i kompensationsloggen med ét tryk.

På mobilen

Svar kunden fra telefonen

Indbakken, sagerne og ordrerne fra Shopify virker også på en mobil – med samme udkast og de samme knapper.

Indbakken på en mobil
En sag med ordren fra Shopify på en mobil
Integrationer

Virker med det, I bruger

Butik, mail og AI er koblet på fra start – ingen ny mailadresse og intet nyt butikssystem.

Butik

Shopify

Ordrer, tracking, produkter og lager slås op i hvert svar – og ændringer sker direkte i butikken.

Butik

Leveringstider

Forventet levering pr. vare fra jeres Shopify-metafelter – i svar, chat og RMA-sager.

Mail

Jeres egen mailkonto

Gmail, Microsoft 365, One.com, Simply eller webhotellet: skriv adressen, så finder systemet selv ud af resten. Svar sendes fra jeres egen adresse.

AI

Claude

Claude fra Anthropic skriver udkastene, vurderer billederne i RMA-sager og svarer i chatten.

AI

ChatGPT

Chatten på webshoppen kan også bruge ChatGPT fra OpenAI – I vælger selv.

Webshop

Chat på webshoppen

Én linje kode i jeres Shopify-tema. Chatten kender sortimentet og kundens ordre.

Se det med jeres egne mails

Vi viser jer systemet med eksempler, der ligner jeres egne typiske henvendelser.